Gå til hovedindhold

Hverdagen i SFO

Hver dag besøges SFO’en af ca. 200 børn, som bliver mødt af skolens SFO-personale, som har forberedt en bred vifte af børneaktiviteter, som indeholder både voksenbestemte aktiviteter og børnebestemte aktiviteter.

Indhold

    Disse aktiviteter foregår ofte spredt ud over hele SFO-grunden, nemlig både i SFO’ens inde-lokaler og krea-rum, på legepladsen, på skomagergrunden, i hallen eller ude af huset på SFO-tur.   

     

    Hver uge bliver den kommende uges SFO-plan sendt ud til forældrene på AULA og gennemgået med børnene, så SFO-børnene er forberedte på, hvad der skal ske, og hvilke aktiviteter de helst vil deltage i. Derudover bliver dagens aktiviteter også præsenteret i klassen i løbet af skoledagen, så børnene er orienteret om hvilke aktiviteter de kan vælge netop den dag.   

     

    Når børnene møder ind i SFO’en om morgenen, starter de med at tjekke sig ind på en af de to “komme og gå” skærme. Det samme gør de, når skoledagen er slut og de skal i SFO. På samme måde tjekker børnene sig ud, når de tager hjem fra SFO’en.  Dette er en af vores rutiner i SFO’en - ligesom man som SFO-barn skal sige farvel til en voksen inden man går hjem. Dette giver SFO-personalet et bedre overblik, samt giver en bedre aflevering og afhentning, hvor dagen starter og slutter på en god måde.